Vejledning til selvbetjening

Selvbetjeningen består hovedsageligt af 2 dele:

Del 1: Bliv medlem af Øster Alling Idrætsforening

  • For at deltage i Idrætsforeningens forskellige aktiviteter skal du være oprettet som medlem.
  • Vi skal bruge forskellige oplysninger om dig for at kunne oprette dig som medlem.
  • Vi skal bruge dit fulde navn, en gyldig E-mail adresse og dit CPR nr. Læs mere om cpr nr. her: https://www.forbrugerombudsmanden.dk/
  • Du kan ansøge om medlemskab ved at udfylde en formular lige HER.
  • Når du har udfyldt og sendt formularen vil du straks modtage en e-mail som bekræfter at vi har modtaget din anmodning.
  • Vi behandler din anmodning manuelt, og der kan derfor gå op til 2 arbejdsdage før du modtager dit medlemsnummer.
  • Når din anmodning er godkendt modtager du en velkomst e-mail som indeholder dit medlemsnummer og information om selvbetjeningssystemet.
  • Du er oprettet som medlem når du har modtaget dit medlemsnummer.
  • Du skal kun oprettes første gang du bruger systemet.
  • Dit medlemsnummer er det samme så længe du ønsker at være medlem og følge idrætsforeningens forskellige aktiviteter.
  • Du skal blot tilmelde dig det ønskede hold via selvbetjeningen ved hver sæsonstart.

 

Del 2: Tilmeld dig det/de hold du ønsker at følge når de har sæsonstart.

  • Brug dit medlemsnummer og kodeord til at logge ind og tilmeld dig det ønskede hold på siden ”booking”.
  • Du kan logge ind i selvbetjeningen HER.
  • Det første du ser er en personlig velkomstside med en oversigt over de hold du er tilmeldt.
  • På siden ”booking” finder du en liste over de aktiviteter og hold idrætsforeningen tilbyder.
  • Klik på ”tilmeld” i boksen ved det hold du ønsker at følge
  • Klik herefter på ”tilmeld mig!” Du vil nu se en bekræftelse på din tilmelding og modtage en e-mail om det samme.
  • Du er tilmeldt et hold når du har modtaget en tilmeldingsbekræftelse på e-mail.
  • I tilmeldingsbekræftelsen vil du også modtage oplysninger om betalingsfrist og betalingsmuligheder.

 

Hvad kan jeg ellers bruge selvbetjeningen til?

  • ”Min side” er den velkomstside du ser når du først logger på.
  • Her kan du se en oversigt over hvilke hold du er tilmeldt.
  • Det er også her du kan annullere din holdtilmelding.
  • ”Min side” har 2 undersider: ”min profil” og ”mine betalinger”
  • Under ”min profil” kan du rette dine oplysninger.
  • Det kan være du flytter eller skifter telefonnummer. Det er også her du kan ændre dit kodeord.
  • Under ”mine betalinger” kan du se din saldo.
  • Du kan se hvilke hold du har været tilmeldt i tidligere sæsoner og om vi har registreret din betaling.
  • Oplysningerne bliver opdateret i begyndelsen af hver uge.
  • Vær opmærksom på at du skal påføre dit medlemsnummer på alle betalinger til idrætsforeningen, hvis du vil være sikker på den bliver registreret til din profil.

 

Har du flere spørgsmål?

Ring eller skriv til Vilene på oai@vilene.dk eller 26 25 86 00